Druesorter

Albariño

Galiciens hoveddrue er den meget syreholdige drue kaldet Albariño, som benyttes til at lave de flest hvidvine i den nordvestlige del af Spanien – især i området Rías Baixas er druen eftertragtet.
Også i det nordlige Portugal benyttes denne druesort. 

Druen har en tyk skal, som gør, at den kan klare det meget fugtige klima og samtidigt give vinene et højt indhold af sukker og syre. 

Albariño-druen har et meget aromatisk udtryk præget af især blomster.
Typisk vil vine lavet på denne drue have en let genkendelig smag og duft af fersken, citrus og abrikos.  

Tempranillo

Kært barn har mange navne og i Spanien kendes Tempranillo-druen bl.a. også som Cencibel, Ull de Llebre, Tinta de Toro, Tinta del Pais, Tinto Fino, Tinta Roriz og Olho de Lebre. 

Druen findes stort set i hele Spanien, både i de køligere områder og de varmere. Vinene fra områder som Rioja, Toro og Ribera del Duero kan typisk gemmes i flere år, mens vinene fra de varmere områder siges at være bedst som unge. 

“Temprano”oversættes fra spansk til “tidlig”, og da druen generelt modner tidligere end andre druer, har den sandsynligvis fået dets navn på baggrund af dette. Desuden gør den tidlige modning, at druen er mere sårbar overfor forårsfrost, og dens tynde skal gøre, at den nemmere angribes af råd. 

Vinene på denne drue ses ofte meget mørke og med et animalsk udtryk. Tempranillo kan dufte og smage som jordbær, solbær, brombær, chokolade, tobak og krydderurter. 

Verdejo

En af Spaniens mere kendte grønne druer er Verdejo, da den primært dyrkes i hvidvinsdistriktet Rueda.
Her bliver den enten benyttet alene eller i blanding med sauvignon blanc. Druens navn forbindes med det spanske ord for grøn; “verde“, som blev inspireret af druens smukke grønne kulør.  

Verdejo-druen er særdeles aromatisk og er præget af en laubæragtig duft. Druen har mange smagsnuancer bl.a. citrus, grønne æbler og fersken. Generelt ældes vin lavet på Verdejo-druen smukt og får en næsten nøddeagtig karakter med tiden. 

Syrah/Shiraz

Syrah-druen stammer fra det nordlige Rhône, hvor den især er berømt for de store mørke og langlivede Hermitage- og Côte Rôti-vine.
I dag findes druen flere steder, bl.a. Chile, Sydafrika, staten Washington, New Zealand og det sydlige Frankrig,
hvor den almindeligvis bruges i blandinger.

I Australien kendes denne druesort som “Shiraz”.

Her har den populære blå drue et helt andet udtryk, end hvis den var i et andet miljø. Planten er rimelig resistent overfor sygdomme og temperaturforskel, derfor er den nem at dyrke i både varme og kølige områder.
Derved får druen også forskellige udtryk. 
Flere vinavler eksperimenterer i dag med Syrah-druen, men fælles for alle resultater er, at den har et særligt lækkert “kick” i smagen.
Det er en mørk, kraftig og alkoholrig vin med tannin, hvilket gør, at den kan gemmes i flere år.
Generelt smager og dufter vin på Syrah-druen af violer, mørk chokolade, og varme brombær.